Det er egentlig en underlig fornemmelse at stå foran 50.000 begejstrede fans i Parken og føle sig som en fiasko. Børnene virker tilfredse nok. Det samme gør hustruen, medierne og alle andre, der betyder noget for Lars. Alligevel er der noget, der mangler.
Måske skal han skrive en sang om det?
