Skyggesagaen er et univers, der er bygget op omkring noveller, som skildrer mennesker i alle aldre, der tager kampen op mod manipulation, løgn og fake news. Undervejs stilles der skarpt på samfundets skyggesider og de mennesker, som gemmer sig i skyggerne, mens de underminerer andres livsglæde.
Samtidig er det en fortløbende fortælling om medmenneskelighed. Håbet spirer frem i takt med, at flere og flere bliver bevidste om, at de kan tage skæbnen i egen hånd. Nye alliancer opstår på tværs af generationer, nationer og ideologier. Det ville faktisk være den rene idyl … hvis ikke udfordringerne stod i kø.
De første 11 noveller er blevet præsenteret mellem oktober 2025 og september 2026. I løbet af 2027 bliver de udgivet som en sammenhængende novellesamling med titlen “Hverdagshistorier” - fordi det lige siden begyndelsen har været målet at understrege kontrasten mellem hverdagens hygge og de dramatiske trusler, som lurer lige under overfladen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil være med på hele rejsen.
Klik på videoen, hvis du vil danne dig et indtryk af stemningen i novellerne og den tilhørende roman, “Klimatossen”. Udgangspunktet er dystert, når der stilles skarpt på virkelighedens udfordringer. Men bare rolig … Skyggesagaen guider dig mod lys i mørket. Og det gør romanen også.